Art&Craft

Fagene på A&C-linjen er: Design, Håndværk, Samtidskunst og Billede

Arbejdet kommer i høj grad til at foregå udendørs og på skolens værksteder. Der arbejdes analogt og digitalt. Derudover vil der være inspirationsture til museer og værksteder for at give dig den bredest mulige vifte af sanseindtryk. Vi arbejder også med at kunne formidle kunsten.


På A&C-linjen tager vi ud over de årlige fællesture også på vores egen årlige studietur.
Målet for A&C-linjen er, at du - uanset udgangspunkt - får de bedste rammer for at udvikle din kreativitet, gennem bl.a. eksperimenterende processer, ideudvikling og produktrealisering.
Årets sidste forløb er et større projekt, hvor du selv vælger tema, materiale mv, og arbejder selvstændigt med vejledning.

Design

I design arbejder vi med kreative processer i grafisk design, re-design, kunsthåndværk og mode.


Håndværk

Eleverne præsenteres for forskellige materialer. Vi arbejder især med ler/keramik, træ, læder, uld og producerer vores eget udstyr til brug på de fælles friluftsture.

Samtidskunst

I samtidskunst er vi meget ude i naturen og lave Land-art og stedsspecifik kunst. Men vi bruger også Roskilde by, hvor vi arbejder med street-art, social kunst og relationel kunst. Som en del af byens kulturliv vil vi sammen være opsøgende og få udviklet nogle samarbejdende projekter, fx udsmykning, installationer mv.

Billede 

Vi vil gerne lære dig at arbejde med teknik og forskellige udtryk. Det kan f. eks. være todimensionelle fremstilling, hvor du arbejder med at udtrykke dig selv med forskellige tegnematerialer på kendte og alternative materialer. Digitalt arbejde, billedbehandling og visuel kultur er også en af formidlingsteknikkerne, hvor vi sammen opdager nye veje til kunsten.